Habilitet & udpegning
Habilitet, konflikt tjek og udpegning
Enhver voldgiftsdommer skal være uafhængig og upartisk, og enhver udpegning begynder derfor med et konflikt tjek.
Jeg driver egen advokatvirksomhed uden partnere og uden et stort bagland af kolleger, klienter og koncernrelationer. I praksis betyder det, at habilitetskonflikter sjældent opstår – og at et konflikt tjek kan gennemføres og besvares hurtigt, typisk samme dag.
Sådan foregår en forespørgsel
Send parternes navne (og eventuelle koncernforbundne selskaber) samt en kort, neutral beskrivelse af tvistens art.
Jeg gennemfører et konflikt tjek og vender tilbage hurtigst muligt – som udgangspunkt samme dag.
Er der ingen konflikter, bekræfter jeg, at jeg kan modtage udpegning, og oplyser om vilkår, herunder honorar.
Alle henvendelser behandles fortroligt – også hvis udpegningen ikke bliver til noget.